![\"\"](\"http:\/\/xn--bog-sterskov-xjbb.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/07\/2018-04-15-1060-2.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
I perioden 1572 – 1631 var \u00f8en kongelig vildtbane og under svenskekrigen (1658) blev der nedlagt store m\u00e6ngder r\u00e5vildt p\u00e5 \u00f8en. Det tyder p\u00e5 en h\u00f8j skovprocent tidligere, og i 1697 var det omr\u00e5de, der stadig den dag i dag hedder Vesterskov, skovbevokset med 148 tdr. land.<\/p>\n
Bog\u00f8 var krongods i perioden 1348 til 1769, men i 1769 blev \u00f8en l\u00f8sk\u00f8bt af \u00f8ens b\u00f8nder, og p\u00e5 det tidspunkt var \u00f8en meget forarmet. K\u00f8bet finansieredes n\u00e6sten udelukkende ved at borthugge Vesterskov, hvis tr\u00e6 p\u00e5 det tidspunkt blev solgt for 17.000 rigsdaler og sejlet til K\u00f8benhavn hvor det blev brugt til skibsbygning.<\/p>\n
\u00d8sterskov blev imidlertid bevaret og v\u00e6rnet om, selvom den ved l\u00f8sk\u00f8belsen var n\u00e6sten hugget ned. Den har givetvis v\u00e6ret \u00f8boernes stolthed, og Bog\u00f8s bylaug gav omhyggelige retningslinjer for, hvem der m\u00e5tte hugge g\u00e6rdsel hvor.<\/p>\n
Skoven forblev i f\u00e6lleseje, men med skovloven 1805 blev skovene i Danmark p\u00e5budt udskiftning, s\u00e5ledes at hver ejer fik sit skovdistrikt inden 1. januar 1811. Det n\u00e6re f\u00e6llesskab mellem \u00f8ens beboere bet\u00f8d, at skovejerne ikke var s\u00e6rlig interesserede i denne “privatisering” af f\u00e6lles ejendom.<\/p>\n
I 1809 kr\u00e6vede nogle af ejerne imidlertid udskiftning, medens andre modsatte sig. Amtmanden, Danneskjold Sams\u00f8e og skovrider Schwein, Petersg\u00e5rd, st\u00f8ttede de sidstn\u00e6vnte, sagen verserede indtil 1816, og Schweins indberetning om, at “skoven ved at deles i ligs\u00e5 mange Lodder, som der er Ejere, vil g\u00e5 sin visse Undergang i M\u00f8de” har sikkert v\u00e6ret afg\u00f8rende for, at rentekammeret og amtmanden blev enige om, at fredsskoven m\u00e5tte “fremdeles forblive i F\u00e6llesskab mellem Ejerne, dog at den for Fremtiden n\u00f8jagtigere behandles efter en Plan, som n\u00e6rmere bliver af Lodsejerne efter Overl\u00e6g med en forstkyndig Mand, og derefter af Kammeret approberes”. Siden har skoven, som en af landets eneste, hvilet i f\u00e6lleseje. I 1846 blev parthaverne i \u00d8sterskov tillagt skovskyldshartkorn.<\/p>\n
Fra tiden f\u00f8r l\u00f8sk\u00f8belsen stammer karm\u00e6rkerne, ogs\u00e5 kaldet “Kallem\u00e6rkerne”, hvoraf de 29 helg\u00e5rde havde hvert sit m\u00e6rke. Disse karm\u00e6rker best\u00e5r fortrinsvis af rette streger og forestiller ting, som man daglig havde for \u00f8je; de brugtes til at s\u00e6tte som ejernes m\u00e6rke i forskelligt v\u00e6rkt\u00f8j og husger\u00e5d, samt til at m\u00e6rke det tr\u00e6 med, som hver enkelt fik tildelt i skoven.<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/xn--bog-sterskov-xjbb.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/07\/karm\u00e6rker-2.jpg\")
<\/p>\n
En mindesten for \u00f8ens l\u00f8sk\u00f8belse, hvor disse karm\u00e6rker er indhugget, st\u00e5r p\u00e5 venstre side af \u00d8sterskovvej umiddelbart efter skovfogedhuset. Bog\u00f8 Skov har v\u00e6ret under forstlig ekspertise siden 1816.<\/p>\n F\u00f8rst af skiftende skovriddere p\u00e5 Petersg\u00e5rd frem til 1872, hvor man ansatte Mathias Ernst Jakobsen som den f\u00f8rste skovfoged. Han blev i 1917 afl\u00f8st af skovfoged Johannes Ladefoged, som igen blev afl\u00f8st i 1962 af skovfoged B\u00f8rge Ingemann Jensen. Skovens nuv\u00e6rende Skovfoged Bjarne Frost Jensen blev ansat i 1992.<\/p>\n Af naturkatastrofer b\u00f8r n\u00e6vnes stormfloden i 1872 hvor vandet i lang tid stod mindst 6\u00bd fod, ca. 2 meter, over normalen, dette har m\u00e5ske v\u00e6ret medvirkende til, at skoven var ret massefattig op imod \u00e5rhundredeskiftet (i 1889 var massen reelt kun det halve af, hvad den er i dag). I 1967 blev skoven ramt af voldsomme storme i februar og oktober, hvorved der skete et stormfald p\u00e5 over 6.000 m3, hvilket svarede til mindst 10 \u00e5rs almindelig hugst. Det var is\u00e6r de nordlige og \u00f8stlige dele af skoven der blev ramt.<\/p>\n Bog\u00f8 Skov var oprindelig opdelt i 30 anparter; 29 helg\u00e5rde + pr\u00e6steg\u00e5rden. Gennem \u00e5rene er der sket en opdeling, dels ved frasalg dels ved arv, s\u00e5ledes at der i dag er ca. 100 ejere.\u00a0<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" I perioden 1572 – 1631 var \u00f8en kongelig vildtbane og under svenskekrigen (1658) blev der nedlagt store m\u00e6ngder r\u00e5vildt p\u00e5 \u00f8en. Det tyder p\u00e5 en h\u00f8j skovprocent tidligere, og i
\nL\u00e6s mere om karm\u00e6rker og \u00f8ens historie p\u00e5 https:\/\/sites.google.com\/view\/bogoehistorie<\/a>\u00a0<\/em><\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/xn--bog-sterskov-xjbb.dk\/wp-content\/uploads\/2018\/07\/2018-04-15-1037-3.jpg\")
<\/p>\n